Regnbuens År

Nu hvor året snart går på hæld, har jeg på min daglige morgengåtur reflekteret lidt over fortiden og over hvordan jeg kunne ønske mig det nye år. Jeg går tur med mine to hunde de fleste morgener, og denne morgen var ikke meget anderledes. Vejret har været meget koldt, og jeg vidste, at jeg var nødt til at samle mig! Da jeg trådte ud på fortovet, blev jeg overrasket over en let regn, men jeg fortsatte med at gå, og satte farten lidt op. Hundene er ligeglade med den slags. De er bare glade for at være udenfor - uanset vejret. Luften føltes meget ren og indbydende. Jeg følte næsten en fysisk forbindelse med den tætte tåge og regnen. Det var langt større end bare mig selv. Siger man ikke, at vand er ledende? Sådan føltes det ihvertfald for mig.

Da regnen faldt i en blød tåge, begyndte jeg at tænke på livets blødhed. Nu ved jeg, at livet ikke altid føles blødt. Det kan føles ganske hårdt mange gange, men i dette øjeblik, da jeg gik med mine hunde, føltes min verden blød. Jeg begyndte at reflektere over modtagelighed. Selve ordet 'modtagelighed' har en blød, feminin kvalitet, og for mig defineres det som at være “åbent for modtagelse”. Ordet og definitionen er dyb, men ikke altid den nemmeste måde at være og agere på.

Alligevel strømmede denne fornemmelse gennem mig, som om det var den eneste måde at leve på.

Jeg kom til et sted på min gåtur, hvor der er et lille flodleje omgivet af træer. Da jeg fortsatte med at reflektere over året, blev jeg ramt af en overvældende kærlighedsfølelse.

Gennem denne fornemmelse af modtagelighed og refleksion kom en vilje til at hilse det nye år velkomment med kærlighed.

Ja, igen lyder dette så indlysende og klichéfyldt. Og alligevel er det jo ikke altid let at praktisere!

Hmmm ... tænkte jeg, "Hvad hvis min første reaktion i enhver situation var kærlighed?" Måske er det ikke altid nemt at gøre, når vi støder på en vanskelig person eller situation, men ville det ikke være et sjovt eksperiment alligevel?

Da jeg nærmede mig den mest fysisk anstrengende strækning på min vandretur, tænkte jeg - mens jeg stavrede op ad bakken: ”Hvad skal mit nytårsforsæt være? Skal jeg mon statuere et eksempel eller foretage en lille ceremoni, for at give mig selv en påmindelse om mine intentioner for det kommende år? Hvad skal jeg gøre'?"

Jeg lagde mærke til, hvor hvordan mine skridt var i sync med de gnistrende tanker i mit hoved. Ingen af ideerne føltes helt rigtige, for jeg har tit forsøgt at lave ceremonier eller “vision boards” tidligere. I år FØLTE jeg det bare ikke. Da jeg nåede toppen af bakken og stod lidt og fik pusten tilbage, tænkte jeg tilbage på det “at være til”. Hvordan vil jeg være? Hvordan ønsker jeg at møde det nye år? Ord som “kærlighed” og “modtagelighed” skyllede igen over mig.

Da jeg kom tilbage til mit eget nabolag på den sidste strækning af min gåtur, bemærkede jeg, at regnen var stoppet. Dagen var blevet lidt lysere, som om solen prøvede at trænge igennem. Jeg kiggede mod himlen og lige dér, foran mig, var den smukkeste regnbue. Den var anderledes end enhver anden regnbue, jeg nogensinde havde set; Selvom jeg kunne se den fulde regnbue fra ende til ende, havde den de blødeste, mest afdæmpede farver. Jeg standsede op og kiggede på den i lang tid. Det så ud som om universet malede den perfekte pastelregnbue, i modsætning til mange, mere livlige regnbuer jeg har set tidligere. De blødeste, subtile farver spredtes ud, lige foran mig.

Og så slog det mig: denne regnbue var mit “vision board”, skabt på smukkeste vis af naturen, til min helt nye nytårsceremoni. Den var buet perfekt foran mig med dens blødhed, modtagelighed og kærlighed, præcist som jeg selv vælger at være.

Når jeg åbner op for alt det, som det nye år vil bringe, er mit hjerte fyldt med kærlighed og taknemmelighed. Jeg er åben for mere kreativitet, mere samarbejde og vigtigst af alt: et samfund der er mere gennemsyret af medmenneskelighed, kærlighed og modtagelighed.

Jeg vil elske at høre om, hvordan du fejrer og ærer det nye år. Send mig et par linjer og del dine tanker. Jeg ønsker dig et godt nytår!

Joanne Starkman, Grundlægger af Innersense Organic Beauty

JoanneS@InnersenseBeauty.com

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. De obligatoriske felter er markeret med *

Dette websted bruger Akismet til at reducere spam. Se, hvordan dine data behandles.

Kærlighedshistorierne fortsætter:

Et meget personligt hårplejeritual med Innersense Organic Beauty

Regnbuens År

Kærlighed og varme tanker til orkanen Harvey's ofre